Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

5. December 2022

ULSTRUP SKOLE
MØDE I SKOLEBESTYRELSEN
Mandag d. 5. December 2022         17.00 – 20.30 i personalerummet

Forældrerepræsentanter:    Liselotte Gertsen, Lisa Møballe, Flemming Jensen, Henrik Laursen, Mia Ilsøe, Louise Lassen, Henrik Andersen
Medarbejderrepræsentanter: Louise Winther, Casper Andreasen
Elevrepræsentanter:  Jonas Nielsen og Malthe Søby
Skoleleder: Annika Øsergaard
Viceleder: Vivian Maier
SFO leder: Anni Kibsgaard

Afbud: Anni Kibsgaard

Ordstyrer: 
Referent: Vivian

Dagsorden

17.00 – 17:05 Godkendelse af dagsorden

Godkendt

17.05-17.35  Orientering fra Matematikvejlederne og PIT-vejlederne (pædagogisk it) om deres arbejde med eleverne og vejledning af kolleger

Matematikvejlederne:
Claus præsenterede sine vejlederfunktion for hovedsageligt mellemtrin og udskoling. Han har i år fem ressourcetimer med elever om ugen. Hans funktion er spredt ud på enkeltelever, grupper og vejledning af kolleger. 
Cecilies funktion er i indskolingen. Hun har en ressourcetime om ugen og bruger denne på at arbejde med Pernille Pinds ROS-kuffert. Kufferten blev vist frem

PIT’er:
Jakob har to ressourcetimer om ugen og disse bliver hovedsageligt brugt på mellemtrin og udskoling. Jakobs funktion er at klæde elever på til at bruge IT-hjælpemidler som app-writer.
Hanne bruger hendes ressourcetime på campord-træning i indskolingen.
Derudover har Jakob og Hanne udarbejdet en taksonomi, som beskriver hvilke områder de forskellige årgange skal igennem i forhold til it.
PIT’ernes oplevelse er, at kollegerne ikke kalder så meget på hjælp, det må være et tegn på, at kollegerne it-mæssigt føler sig godt klædt på.
Så kan der bygges på. Lige nu har skolen fået to green screen, som åbner nye døre til indhold i undervisning.
Hanne præsenterer et projekt om fortællinger gennem VR-briller. 
Derudover er der dage som Innovationsdagen, forløb med VR-briller sammen med co-teaching. 
Favrskov Kommune er rigtig god til at søge midler ved forskellige fonde, så nogle af udgifterne i forbindelse med fx indkøb af VR-briller dækkes af disse midler.

17.35-18.10 Orientering

Elever:

Elevrådet vil lave en præsentationsrunde i klasserne, hvor de fremhæver gode toiletvaner. Præsentationen bliver præsenteret for Annika og Vivian.
Toiletter – klistermærker i toiletkummen. Skolen betaler og elevrådet sørger for at sætte dem fast. 
Opdelte toiletter – hør ude i klasserne, om det er et ønske. 
1. december var en dag med juleklip til døre og klasseværelser. Dørene blev vurderet af elevrådet, og der blev fundet en vinderdør i hver afdeling.
Ide om også at lave noget fælles pyntningen til påske.
Galla – filmuge i udskolingen. Hver årgang får et tema til filmugen. 7. årgang lavede western, 8. årgang gyser og 9. årgang drama/konflikt. Til galla er der fælles galladag i udskolingen, hvor filmene blev vist og der var oppyntning. Til festen var der velkomst, nominerede film, spisning og uddeling af priser og derefter var der fest med dans, selfieboks og salg af chips og slush ice. Prominente folk fra byen uddelte priser. Priserne er også ændret i år. Klaptræer var præmier og de bliver hængt på Hall of fame.
Teknikholdet lavede trailers til filmene som blev vist på aftenen.
5. årgang fik balloner fra galla – god ide´. 

Forældre: 
Fest for 5. årgang med fælles lege og aktiviteter og selfieboks. Ballondans, limbo og stoledans. God ide´ til andre årgange.
Anbefaling af fælles rundbold for klasser der trænger til at blive rystet lidt sammen. 
Næstformanden har været til bestyrelsernes årsmøde, som omhandlede frihedsgrader til Folkeskolen. Der var forskellige oplæg, dialog og drøftelser.

Medarbejdere: 
Indskolingen havde bedsteforældre med til juleklippedag. Det var en rigtig god og hyggelig dag. 
Mange klasser har været afsted ”Med skolen i biografen”. Det har været nogle gode oplevelser.
Galla-dagen fungerede godt med at dagen blev afsat til at se filmene om dagen, så der var tid til fest om aftenen. Eleverne har været gode og engagerede. Konceptet fungerede godt i år. 
9. årgang starter projektopgave i næste uge.
Fredag var der julefrokost for personalet. Det var en god aften, som var med til at styrke sammenholdet. 

Ledelsen:
Juleklippedagen var en god dag.
Meddelelsesbogen bliver langsom kørt i stilling. Onsdag skal personalet være med til at kvalificere udkastet fra Favrskov Kommune.
Derudover er teamsamarbejdet på dagsordenen. Vi arbejder i år på at styrke teamsamarbejdet endnu mere.
Temperaturen er sænket.
I uge 7 bliver linoleumsgulvene skiftet.
Elevrådet opfordres til at overveje noget skrift på væggen på de nye toiletter.
Økonomien ser god.

18.10-18.40 Tilsyn med princip for Fag og opgave fordeling SFO

Principper blev gennemgået og godkendt.

18.40-19.00 Antimobbestrategien
Skal genbesøges og et forslag til, hvordan vi fremover arbejder med strategien både i bestyrelsen, elevrådet, personale.

Antimobbestrategien skal opkvalificeres. Bestyrelsen har brug at få en tilbagemelding fra personalet. Ledelsen tager antimobbestrategien med i LMU og giver bestyrelsen en tilbagemelding. 
 

Kl. 19.00-19.10 Evt. herunder evt. forældrehenvendelser. Episoder på skolen.

Kort orientering om nogle uheldige episoder i skoletiden.

19.10-       Julefrokost skolebestyrelsen

Punkter til næste møde:  fra kl. 17-19.30
SSP – for forældre?
Se årshjul
Åben skole for forældre – faste datoer/perioder?
Princip lejrskole – anbefalinger forældreråd