Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Årsberetning 22/23

Årsberetning 2022-23

Så er der gået endnu et år på Ulstrup skole. 
Vi, i bestyrelsen, har virkelig nyt at se det kæmpe store arbejde, der bliver lagt i, at gøre Ulstrup skole til den bedst mulige skole, og det bedste springbræt til fremtiden, for alle vores børn og unge mennesker. 
I den anledning skal lyde en stor tak til alle de ansatte på skolen, for jeres store arbejde, og jeres vilje til at løfte i flok. Også i bestyrelsen bliver der lagt et stort arbejde.  
Ikke mindst fra elevrådet, som igen i år har været super engageret. 
De er super konstruktive i deres tilgang til arbejdet med at få løst de problemstillinger, som fylder mest i hverdagen for eleverne på Ulstrup skole. 
Her kan blandt andet nævnes:
Toiletforhold
Toilet hygiegne
Skoledagens længde og så videre. 
Vi har arbejdet med alle punkterne, og er glade for at kommunen endelig har set vores vej ang. toiletter. Der er renoveret og bygget nye så vi  snart er helt opdateret på toilet forholdene på skolen. 

Det sidste år har bestyrelsen blandt andet kæmpet for udskiftning af lofter, nyetablering af fodgængerfelter samt revidering og gennemgang af skolens principper. 
Princip gennemgangen er et løbende arbejde, som vi har på hver gang vi har møde. Der reviderer vi eller godkender på ny det princip som vi er nået til. Ang. Lofter på skolen har kommunen også endelig kigget vores vej og vi står for at skulle ha skiftet de sidste nu til sommer. 
Også ang. nyetablering af fodgængerfelter er der godt nyt, der er nemlig et nyt fodgængerfelt på vej på hagenstrupvej. Det er dejligt at se at det store arbejde som bliver lagt i opgaverne kan bære frugt. 

Der bliver fra alle medlemmer lagt et stort arbejde. Det er dejlig at alle er så deltagende og engageret i arbejdet. 

Vi har som bestyrelse deltaget i flere møder med de andre bestyrelser fra kommunen. Vi har været til 2 dialogmøder arrangeret af børn og unge-udvalget fra kommunen.
Det ene handlede om Indragelse af børn og unge i “børn og unge-politikken” i Favrskov kommune. 
Det andet handlede om Erfaringer med økonomisk frigørelse af skolerne i Esbjerg kommune. 
Det var to gode dialogmøder, hvor vi startede med et oplæg fra relevante parter, så en drøftelse af emnet omkring bordet, og til sidst en drøftelse i plenum. 
Det er en fin måde, at drøfte det på og møde nogle af de andre bestyrelser fra kommunen.
Vi har også haft et møde med forvaltningen, Børn og unge udvalget og de andre bestyrelser ang. den økonomiske fordeling af midler på skole området i kommunen. 
Det var et møde som børn og unge-udvalget havde arrangeret i forbindelse med en henvendelse fra bestyrelses formanden på Skovvangsskolen i Hammel. 
Henvendelsen gik på økonomi fordelingen til skoleområdet i Favrskov kommune, kontra de andre kommuner i landet. Og en undring på hvorfor vi får mindre pr. elev end de gør i nogle andre kommuner. 
Svaret og orienteringen fra kommunen gik på at de er styret fra regeringens side på præcis, hvor mange penge de må bruge på området. 
Det var et rigtig fint møde med god dialog og lydhørighed fra politikerne. 

Vi har også haft besøg på vores bestyrelsesmøder i løbet af året. 
Vi har blandt andet haft besøg af:

Matematikvejlederne og 
PIT vejleder( pædagogisk IT ) om deres arbejde med eleverne og vejledning af deres kollegaer

PPR vejleder om et nyt tiltag til læringsdelig mellem lærerne på skolen

Pædagoger i SFO vedrørende arbejdet i SFOen, og alle de nye tiltag som der er startet op. 

Det er altid inspirende høre om nye tiltag på skolen og få en snak med de involverede, om de erfaringer eller udfordringer, som de står over for i hverdagen på skolen. 
Til sidst vil jeg gerne sige tak til hele bestyrelsen for alle de gode timer vi har haft i bestyrelsen i det forgangende år. 
Det er altid hyggeligt at komme til møde for at få en god snak omkring bordet høre lidt om hvad der ef sket siden sidst. Høre om nye tiltag eller ønsker for fremtiden, og drøfte de emner, som er på dagsordnen. 
Jeg ser frem til, forhåbentlig, mange flere hyggelige timer sammen i det kommende år, med nye problemstillinger som skal løses. 

Tak for i år. 

Henrik Laursen
Bestyrelses-formand
Ulstrup Skole